Del:

Filmen A Sunday in Hell fra 1976 starter stille med en mekaniker, der forbereder en cykel til Paris-Roubaix. Han rengører både kæden og stellet med den samme børste med Tampico-fibre. De unikke egenskaber ved Tampico er kun kendt af den inderste kreds af cykelmekanikere – modsat nylonbørster, så har Tampico-hår den magiske egenskab, at de forhindrer fedt i at sprede sig. Bemærk højtideligheden i luften. Mekanikeren gennemgår de sidste ritualer. Han ved, at før dagen er gået, kan både cykelrytter og cykel være begravet af den umenneskelige indsats, det kræver at køre Paris-Roubaix.

En uhellig start

Paris-Roubaix fra fra nåde allerede ved sin debut i 1896. Den katolske kirke var efter arrangørerne, fordi de ville køre påskesøndag. Kun halvdelen af rytterne dukkede op ved startlinjen. Præster, der delte foldere ud, virkede frygteligt tæt på at blive forbandet – og cykelryttere er en overtroisk flok.

Den ujævne vej

Paris-Roubaix er den mest berømte af forårsklassikerne med sine brostensbelagte strækninger. Brostenene tages som trofæer af rabiate cykelfans, uden at tage hensyn til deres heltes sikkerhed. Selv efter stenene er udskiftet er resultatet en uforudsigelig vejoverflade, som cykeldækkene har minimal kontakt med. Sænk dæktrækket. Der kan være problemer forude.

Der vil være blod

Historisk har sikkerheden har sikkerheden ved Paris-Roubaix ikke været fantastisk. Den franske cykelrytter Phillippe Gaumont faldt af sin cykel, da han lå forrest i feltet i 2001, og han gav en berømt beskrivelse af den dramatiske oplevelse, han havde, da han brækkede lårbenet – mens hans hjerte slog 180 slag i minuttet. ”Det er kun mig, der nogensinde vil vide, hvad jeg gik gennem, ” sagde Gaumont. Han døde desværre i 2013 i en alder af bare 40 år. Mange cykelryttere ville være stolte af at have det citat på deres gravsten.

Vær forberedt

”Ruten er ikke ansvarlig for dine problemer. Det er dig og kun dig,” skreg den dobbelte vinder og cykel mad man Marc Madiot. Du kan køre på så mange brostensbelagte veje, du har lyst til, og hvis du er heldig regner det og gør brostenene frygtelig glatte. Men selv Rapha’s ”Hell of the North”-hyldest til Paris-Roubaix kan ikke sammenlignes med at blive døbt i det kaosfelt. ”Et Paris-Roubaix uden regn er ikke et sandt Paris-Roubaix,” hviskede den dobbelte vinder Sean Kelly.

 

Der er ingen vindere – kun overlevende

“Paris-Roubaix est une connerie,” mumlede Bernard Hinault, der har vundet Tour de France fem gange. Den berømte reference til koekskrementer blev ytret fra hans læber efter hans sejr i 1981. Hinault faldt af cyklen syv gange, da han besejrede det klassiske løb. Én af gangene takket være Gruson, en lille, sort hund, hvis tanker ikke var på løbet, men på godbidder.

Flad. Ud.

Hinault vandt Le Tour fem gange, et løb der er hundreder af kilometer om dagen flere uger i træk. Man forventes også at køre op ad bjerge, for at skille fårene fra bukkene. Efter sit tredje Paris-Roubaix nægtede Hinault at udsætte sig selv for pinslerne igen. At vinde Tour de France er fantastisk – men at vinde Paris-Roubaix tager én til helvede og tilbage igen.

Denne hjemmeside anvender cookies

Du kan finde flere informationer om behandling af dine personoplysninger via cookies og om dine rettigheder i Information om behandling af personoplysninger via cookies og andre webteknologier. Nedenfor kan du også give dit samtykke til behandling af dine personoplysninger til statistikker og analyse af brugeradfærd.