Førerbilerne fungerer i bund og grund som hovedkvarterer på fire hjul med en meget afgørende opgave: at transportere Tour-direktørerne rundt. I år er det Christian Prudhomme og – efter en pause på 33 år – også en direktør for Tour de France Femmes, Marion Rousse. I 2020 introducerede Škoda, som har været sponsor for Touren i næsten to årtier, den komplet eldrevne Škoda ENYAQ iV som førerbil, da bilen netop var rullet ud fra fabrikken. Som en bebuder om forandring var ENYAQ iV ikke blot den første fuldelektriske bil til at føre an for Tour de France-feltet, men også Škodas første model produceret på den modulopbyggede elbilsplatform (MEB) som led i omstillingen til bæredygtig mobilitet. Efter et succesfuldt første løb erstattede ENYAQ iV permanent de traditionelle Škoda SUPERB-modeller som førerbiler.
https://www.youtube.com/watch?v=d4QPYT5SebI&feature=emb_title
Produktionen af førerbilerne hører under kategorien ”tophemmeligt”, men vi var heldige at få et par detaljer sidste år. Ombygningen af bilerne sker i nærheden af Mladá Boleslav i Tjekkiet under kyndig ledelse af Martin Smutný og andre hos Best Modell, som er et lille specialværksted. De ændringer, der foretages på bilerne, før de indtager deres fremtrædende rolle, er ikke kun kosmetiske, selv om det udvendige ekstraudstyr – lakeringen i farven Velvet Red, bannere og streamers, den gule skyggemontering over forruden og de seks antenner – nok er det, som du først får øje på.
På værkstedet bliver bilerne helt tømt og bliver udstyret med nyt ledningsnet, nyt indtræk, et oplukkeligt panoramasoltag, en 2-vejs-radio, en kommunikationskonsol mellem forsæderne og et minikøleskab til to flasker champagne og unikke 3D-printede glasholdere samt ekstra batterier til at forsyne alt det ekstra udstyr med strøm. Soltaget, som ifølge opbyggerne er det sværeste at fremstille, bruges af direktørerne, der står og vinker med startflaget ved ”kilometer nul”, og hvorfra de også holder øje med feltet.
For at vende tilbage til 2-vejs-radioen, så er den nok det vigtigste udstyr i bilerne. I forbindelse med et event af så enorme proportioner er kommunikation helt afgørende. Løbsdirektørerne bruger radioen til at modtage løbsinformationer og til at kommunikere med deres løbsledere (der også kører i Velvet red-lakerede ENYAQ iV’er), de neutrale servicebiler og de individuelle holdbiler med henblik på at give ordrer, råd og, om nødvendigt, tilladelse til at forlade pladsen i karavanen af biler. Den sidstnævnte situation forekommer, når en rytter har mekaniske problemer, er kommet til skade (eller nogle gange begge dele) og har brug for hurtig hjælp. Da rytternes startpositioner på hver etape afhænger af holdenes aktuelle point og rækkefølge, kan en lav placering betyde, at holdbilen er meget langt væk fra en rytter, der har problemer. Hvis holdene beder om det, kan Tour-direktørerne give holdbilerne tilladelse til at køre hurtigt frem for at hjælpe rytteren.
Sidst, men ikke mindst fungerer førerbilerne som repræsentationskontor, hvor Tour-direktørerne tager imod deres berømte VIP-gæster som fx den franske præsident. Takket være det tidligere nævnte champagnekøleskab og holderne kan de give deres heldige gæster en uforglemmelig oplevelse i Touren inklusive forfriskninger.
Med Tour de France (1.-24. juli) godt i gang og inden længe Tour de France Femmes (24.-31. juli), kan vi i år opleve dobbelt så meget action. Vi håber, at du vil deltage i den største hyldest til vores elskede sport!