Mange cyklister peger korrekt nok på de farlige situationer, der skyldes bilister, dårlige vejbelægninger og hovedløse fodgængere. Men nogle statistikker viser, at 60 % af de cyklister, der er involveret i dødsulykker, selv bærer skylden (tjekkisk politirapport fra 2016).
Hvordan kan cyklister forårsage ulykker?
• Ved at cykle uden lys på cyklen
• Ved at cykle i beruset tilstand
• Ved at cykle på motorveje og veje, hvor cykling er forbudt
• Ved pludseligt at ændre retning
• Ved at miste kontrollen over cyklen
Lad os se nærmere på, hvordan disse ulykker sker, og hvad cyklisterne kan gøre for at undgå dem.
Mistet kontrol over cyklen
Jan Straka, som ud over at være ansat i politiet længe har samarbejdet med Škoda AUTO, udtaler, at det at miste kontrollen over cyklen er en af de hyppigste og mest tragiske årsager til cykelulykker.
Det tjekkiske politi oplister følgende mest almindelige årsager til cykelulykker i deres statistikker:
• Mistet kontrol
• Manglende opmærksomhed
• Manglende tilpasning af hastigheden til vejforholdene
• Man giver ikke plads
• Kørsel mod kørselsretningen
Mere konkret omfatter de ovennævnte situationer fejlestimering af cyklens hastighed, at man ikke bremser i tide for at undgå en forhindring og andre fejl, man kan begå som cyklist. Manglende tilpasning af hastigheden til vejforholdene og ikke at give plads er blandt de mest tragiske årsager til ulykker.
Alkohol og cykling
Der har været ophedede diskussioner om indtagelse af alkohol før cykling. Mens der i nogle lande spekuleres over, om cyklister skal have lov til at drikke to øl, eller om en enkelt øl er for meget, er den tilladte alkoholgrænse i Tyskland 0,16 %. Et niveau, som er tilstrækkeligt til at glemme, at du har vundet i lotto dagen før eller at give plads til bussen på hovedvejen. De fleste ville nok sige, at den bedste løsning er slet ikke at drikke noget. Derfor vil du måske være lidt overrasket efter at have læst statistikkerne fra det tjekkiske politi, hvor du kan læse, at 28 % af de ulykker, der forårsages af cyklister, involverer alkohol.
Forskning, som er udført på et hospital i den finske by Kouvola, viser lignende tal: Hele en tredjedel af de 217 cyklister, der blev behandlet på hospitalet i løbet af en periode på 2 år, var påvirket af alkohol. Procentdelen af cyklister, der drikker alkohol og kører på cykel, er dog kun en del af problemet. Noget andet er den type kvæstelser, de pådrager sig. Mens kun en tredjedel af ædru cyklister får hovedskader, stiger tallet til 67 %, når det gælder spirituspåvirkede cyklister. Og når sandheden skal frem, bærer mange af dem selv skylden, fordi de glemmer at tage cykelhjelm på… Og hvad betyder det? Det kan betale sig at tage cykelhjelm på og nyde en øl efter cykelturen.
Uovervågede børn i trafikken
På trods af de positive effekter, som cykling har på børns fysiske udvikling, taler statistikken vedrørende cykling til skolen sit tydelige sprog. I henhold til en sikkerhedsundersøgelse, som Allianz har gennemført, er risikoen syv gange større ved at cykle end ved at gå eller køre med bus. Fordi børn er små, har de mere begrænset overblik over vejen og trafikken end voksne. De kan ikke vurdere hastigheden på køretøjerne omkring dem korrekt, og som Christian Weishuber, der er trafikekspert hos forsikringsselskabet Allianz, påpeger, så har børn sværere ved at koncentrere sig og kan hurtigere blive distraheret.
Når det er sagt, behøver du ikke helt opgive at cykle til skole. Eksperterne råder forældrene til at hjælpe deres børn med at vælge en sikker rute og selv køre turen med dem flere gange, før skoleåret begynder, så de kan lokalisere potentielt farlige steder eller finde mere passende afstikkere. Det kan også tilrådes at teste dine børns viden om trafikken og vejskiltene. Hvis flere børn pendler til samme skole, er det bedst, hvis de cykler sammen. På den måde kan de ældre og mere erfarne cyklister holde øje med de mindre børn. En anden god løsning kunne være at indgå i sociale netværk og organisere en gruppe forældre, der kan aftale at skiftes til at holde øje med børnene.
Brugen af telefon på cykelturen
Nogle mennesker kan ikke lade telefonen være, selv når de er på date, så det er ikke nogen overraskelse, at cyklister også kører rundt med deres smartphone i hånden. Mobiltelefonerne og deres indflydelse på cyklisternes adfærd er blevet undersøgt af fakultet for adfærds- og samfundsvidenskab i Groningen i Holland. 24 personer skulle cykle, mens de skulle klare en lang række opgaver fra at sende sms’er, foretage søgninger og finde vej til at foretage opkald og lytte til musik på telefonen.
Resultatet var, at alle deltagerne begyndte at sætte hastigheden ned og køre mindre forudsigeligt, mens de nærmede sig midten af cykelstien og pludseligt afveg fra deres kurs. Og ikke overraskende hørte 83 % af de cyklister, der lyttede til musik, ikke anvisningen om standse.
Hvis en pilot i en Airbus A380 tager sig et hvil under flyvningen over Atlanterhavet, sker der sikkert ikke noget ved det. De sætter bare autopiloten til og beder deres yngre kollega om at overvåge flyvningen. Men den komfort kan man ikke tillade sig på en cykel. Som cyklist er ens vigtigste opgaver at holde øje med andre køretøjer og med vejen.
Pludselige retningsændringer
Nogle cyklister aner ikke, hvor uforudsigelige de kan blive for andre trafikanter. Førerne i bilerne bag dem forsøger at aflæse deres adfærd og forudse, hvilken retning cyklisterne vil køre i de næste sekunder. Men cyklisterne kan gøre det svært for dem. Pludselige afvigelser fra kursen er blandt de mest almindelige årsager til kollisioner mellem biler og cykler (og bilisterne er heller ikke blege for at give os besked, når vi kører dårligt).
Det, vi kan lære, er, at du som cyklist altid skal overvåge både vejbanen forude og trafikken bag dig. Bilisterne skal på den anden side set huske, at de skal holde mindst 1,5 m afstand, når de overhaler en cyklist. Der er mange kampagner med fokus på dette problem inklusive denne fra Škoda Tyskland.
Er cykling uden hjelm en form for selvmord?
En undersøgelse fra Allianz Group viser, at over 40 % af alle kollisioner, der involverer en cykel og en bil, medfører alvorlige hoved- og hjerneskader. Hvis en cyklist ikke har hjelm på, når ulykken sker, bliver risikoen for at få en hjerneskade op til to gange højere. Forskningen viser dog, at det ikke kun er kollisioner med biler, der udgør en trussel for cyklisterne. Op til en tredjedel af cykelulykker, der resulterer i dødsfald eller alvorlige kvæstelser, skyldes andre typer styrt og kollisioner. Overraskende nok er der i forskellige lande forskellige holdninger til, hvorvidt brugen af cykelhjelm skal være lovpligtig eller ej.
I Frankrig, Italien, Tyskland, Schweiz, Storbritannien samt lande som Indien og Hong Kong er cykelhjelm ikke et lovkrav. Omvendt er det lovpligtigt for cyklister at bruge cykelhjelm i mange stater i USA, i Sydkorea og i Japan, hvor børn skal bruge hjelm, indtil de fylder 13 år. I Østrig er aldersgrænsen 12 år. I Tjekkiet er cykelhjelm et lovkrav op til en alder på 18 år.
I Tyskland er situationen ret interessant. Den kendsgerning, at kun 10 % af de tyske cyklister bruger cykelhjelm, startede en offentlig debat, som mundede ud i, at brugen af cykelhjelm skulle være lovpligtig. Men den idé blev senere skrinlagt, fordi undersøgelser viste, at lovpligtig brug af cykelhjelm ville få antallet af cyklister til at falde markant.
Bilproducenterne nydesigner bilerne, men du skal selv tage din hjelm på
For at eliminere konsekvenserne af en kollision mellem en bil og et menneske er tilgangen til produktionen af biler blevet ændret helt i løbet af de seneste par år. Alle de dele af bilen, der kan blive involveret i et sammenstød mellem bil og menneske som fx fronten eller motorhjelmen, har fået konstruktionsændringer. Bilerne får særlige deformationszoner og bliver fremstillet af blødere materialer for at gøre dem mindre farlige for mennesker. I deres bestræbelser på at øge sikkerheden har bilproducenterne endda nydesignet vinduesviskerne.
Det kritiske punkt er stadig kanten mellem forruden og taget. ”Men i forbindelse med alvorlige cykelulykker er dødsårsagen typisk ikke relateret til selve kollisionen med bilen, men snarere det efterfølgende fald på vejen, hvor cyklisten rammer et fortov eller en anden hård forhindring”, fortæller Robert Šťastný fra Škoda AUTO Traffic Safety Research. På trods af udviklingen i implementeringen af førerassistentsystemer, der kan registrere en cyklist og standse bilen for at undgå en kollision, er en hjelm i de fleste tilfælde stadig den vigtigste faktor til at afgøre, hvor alvorlige kvæstelser cyklisten får.
Spor, broer og andre farlige steder
Hver by har sine særlige forhold, men nogle steder kan generelt betragtes som mindre sikre. Flere belgiske universiteter har kigget nærmere på de mest almindelige steder, hvor der sker ulykker og cykelstyrt. Deres forskning viser, at de farligste steder at cykle er:
• sporvognsspor
• broer
• trafikerede vejkryds
• områder ved shoppingcentre
• tæt på lastbiler
Sporvognsspor er vanskelige, fordi din cykels dæk ret nemt kan sidde fast i dem, hvilket uundgåeligt fører til et styrt. Lastbiler udgør en fare, fordi chaufførerne sidder højt over cyklerne og er omgivet af mange blinde vinkler, hvor de ikke kan se cyklisterne. Hvis en lastbil eller en bus kommer i nærheden af dig, skal du være dobbelt så opmærksom og undgå enhver risiko eller uforudsigelig handling, fordi chaufføren sandsynligvis slet ikke kan se det, hvis du pludseligt ændrer retning.
Kørsel langs parkerede biler
At blive ramt af en bildør er en af de mest almindelige årsager til cykelskader. Førerne kigger ikke i sidespejlet, når de stiger ud, og ubekymrede cyklister kører tæt på parkerede biler. Der er en stor risiko for fejl fra begge parter, og konsekvenserne er ofte fatale.
Det skyldes, at dørrammen er et af de værste steder, du kan ramme på en bil. “Med alle Škoda modeller har vi fokus på at levere en løsning til situationer, hvor et menneske rammer den forreste del af bilen. Desværre er det ikke muligt at gøre det samme, når det gælder dørrammerne”, forklarer Robert Šťastný. Men Škoda undervurderer ikke risikoen for en kollision med en åbnet dør. Dette problem løses med radarsensorer, som overvåger de blinde vinkler ved overhaling. De vil informere føreren om, at en cyklist nærmer sig bagfra, og advare føreren om ikke at åbne døren for hurtigt.
Politimanden Jan Straka kommer med et godt råd til betænksomme bilister. Foruden på traditionel vis at tjekke spejlene, før man åbner døren, anbefaler han, at man åbner den med den hånd, som er længst væk – altså med højre hånd, hvis rattet sidder i venstre side. Dette trick, der også kendes som det hollandske greb, tvinger føreren til at vende sig og se sig tilbage, hvilket reducerer risikoen for at overse en cyklist, som nærmer sig.
Hvordan kan cyklister undgå denne fare? Ved at være opmærksomme på trafikken. Hvis du ser en bil, der holder ind til siden, er der en stor sandsynlighed for, at en person vil stige ud. Vær opmærksom på biler, der standser foran dig, og vær ikke bange for at bruge hele vognbanen med forsigtighed. Sæt farten ned, hvis det er nødvendigt, og accepter, at du kun skal sætte nye Strava-rekorder et sted uden for byen i weekenden.
Cykling i mørke
Selv om cyklister, der suser gennem gaderne iført selvlysende sikkerhedsvest, kan virke latterligt for nogle (og det håber vi hører fortiden til), har de en langt højere chance for at overleve dagen i forhold til personer iført mørkt tøj. Ja, vi kan naturligvis godt lide sorte trøjer, men i dette tilfælde vil vi helst undvære dem (eller sætte masser af reflekser på).
Betydningen af farverigt tøj for ulykkesraten er blevet undersøgt af en gruppe fra Aalborg Universitet i samarbejde med det lokale politi. Det var ikke et lille eksperiment, men et 2 måneders projekt i stor skala og med deltagelse af 6.793 cyklister. De frivillige blev inddelt i to lige store grupper. I løbet af dagen cyklede den ene gruppe i det samme tøj, som de ellers normalt havde på. Den anden gruppe fik udleveret gule sikkerhedsveste. Resultaterne bekræftede, hvad du sikkert allerede ved. Cyklister iført gul vest havde utrolige 47 % færre ulykker end deltagerne fra den anden gruppe. Antallet af ulykker, hvor et motorkøretøj var involveret, var endda 55 % lavere. Husk det, når du skal ud og shoppe nyt tøj, og undlad at bruge specialstyrkernes gennemprøvede teknik, hvor de gør deres bedste for at falde ind i baggrunden. Hvis du gerne vil overleve på en cykel, skal du være synlig. Det efterlader statistikkerne ingen tvivl om.
På trods af alle disse risici bliver det mere og mere sikkert at cykle
Selv om de ovennævnte data viser, at cykling omfatter en masse potentielle risici, viser undersøgelser, at fordelene ved denne transportform overstiger ulemperne. En mere videnskabelig viden om dette emne kan ses i et forskningsprojekt fra et dansk universitet. I henhold til projektets resultater er antallet af cyklister i Danmark steget med 10 % i de sidste 20 år. Samtidig er antallet af cykelskader faldet med 55 % i forhold til 1998. Den udvikling er endnu mere tydelig i København, hvor cykeltrafikken er steget med 30 %, mens antallet af cykelskader er faldet med 33 %.
Og nu til de mest positive nyheder: Forskningen viser også, at personer, der regelmæssigt kører på cykel, har 21 gange bedre chance for at styrke deres helbred end for at komme til skade.
