Del:

Cykling er en sport, hvor man kan få uendeligt meget gear. Men det behøver ikke at være dyrt at komme i gang. Her har vi samlet det cykeltøj, som man har størst glæde af som nybegynder.

Sikkerhed først

Ifølge rådet Rådet for Sikker Trafik, er der dobbelt så mange hovedskader (31 %) blandt dem, der ikke bruger cykelhjelm, i forhold til dem der bruger cykelhjelm, når man ser på alvorligt tilskadekomne cyklister. Denne CRIMEO-cykelhjelm er forstærket med et aluminiumsskelet, og der er 18 ventilationshuller til at give luft omkring hovedet på de varme dage. Afhængig af størrelse vejer den 279-308 g. Prisen er 626,25 kr.

Læs mere om cykelhjelmen her

Undgå øm bagdel

Næstefter cykelhjelmen er et par gode cykelshorts vigtige. De har nemlig en indbygget siddepude, så man bliver mindre øm, selvom man sidder mange timer på sadlen. Samtidig er de lavet af bl.a. elastan, så de er elastiske og behagelige at have på. Disse cykelshorts er en ‘bib’ med seler. Den model foretrækker mange, fordi man dermed ikke har en elastik i buksekanten, som generer, når man sidder foroverbøjet på cyklen. Prisen er 530 kr.

Læs mere om cykelshortsene her

Gennemtænkt trøje til cykling

Som nybegynder kan man sagtens cykle i en almindelig svedtransporterende t-shirt, men en cykeltrøje har nogle fordele. For at kunne øge ventilationen har den en lang lynlås i fronten, og så er rygstykket forlænget, så det dækker, selvom man sidder foroverbøjet på cyklen. Samtidig er der en silikonekant, som holder trøjen på plads. Sidst, men ikke mindst har en cykeltrøje praktiske lommer på ryggen til f.eks. energibarer og mobiltelefon. Denne cykeltrøje koster 377,50 kr.

Læs mere om cykeltrøjen her

Ekstra komfort til hænder og håndled

Modsat nogle mountainbikes har racercykler normalt ikke affjedring foran. Dermed forplanter stød fra huller og ujævn asfalt sig fra hjulet og op igennem forgaflen til styret. Et par cykelhandsker med indbyggede gelpuder hjælper med at absorbere stødene, så de ikke trætter hænder og håndled. Desuden opsuger cykelhandskerne sveden, så det er behageligt at holde på styret i lang tid. Apropos sved er tommelfingerstykket beklædt med fleece, så man kan tørre sved af panden om sommeren – eller en løbende næse en kølig efterårsdag. Disse cykelhandsker koster 123,75 kr.

Læs mere om cykelhandskerne her

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies

Du kan finde flere informationer om behandling af dine personoplysninger via cookies og om dine rettigheder i Information om behandling af personoplysninger via cookies og andre webteknologier. Nedenfor kan du også give dit samtykke til behandling af dine personoplysninger til statistikker og analyse af brugeradfærd.