Top 10 cykelinfrastrukturer: Hvilket land gør det rigtigt?

Af We Love Cycling

Alle virker til at forstå fordelene ved cykling efterhånden, men hvilke regeringer gør virkelig noget for at forbedre infrastrukturen for os? Vi besluttede at fokusere på det positive i dag og dele en liste med fantastiske eksempler, der er værd at følge. Se infrastrukturerne herunder og fortæl os, hvilken der er din favorit. Er der noget, vi har misset, så tøv ikke med at dele dine tanker i kommentarsporet.

8-tallet i København, Danmark

Folk, der bor i denne bygning, kan cykle fra deres hoveddør (op til 10 etager oppe) ned på jorden uden at stå af cyklen. Cykelstien løber i hjertet af bygningen.

Melkway-broen, Purmerend, Holland

Melkway-broen adskiller cyklister og fodgængere, men tillader stadig passage for både. Den 12 meter høje bue sikrer at fodgængere forbliver uforstyrrede, mens både passager under dem, og cykelstien kan splittes i to.

Hovenring, Eindhoven, Holland

Vi har allerede skrevet om den fascinerende Hovenring. Læs mere HER.

San Sebastian cykeltunnel, Spanien

I 2009 åbnede verdens længste cykeltunnel. Lavet af en tidligere togtunnel, forbinder den to dele af byen, som tidligere var ufremkommelige på cykel.

Fredsbroen, Calgary, Canada

En bred cykelsti løber i centrum af den 126 meter lange Fredsbro. Med glas ”blade” til at udfylde topsektionen er det i sandhed en fantastisk konstruktion.

Cykelmotorvejen, Tyskland

Den 60 kilometer lange cykelmotorvej forbinder en region bestående af 10 byer. 10% af turene i Tyskland foregår allerede på cykel og andelen forventes at stige endnu mere.

Cykelslangen, København, Danmark

Den 235 meter lange sti danner bro mellem to populære københavnske områder. Det er estimeret, at 12.500 cyklister hver eneste dag krydser broen.

Det beskyttede cykelnetværk, Vancouver, Canada

10% af Vancouvers befolkning kører på cykel til arbejde. Hvad ligger bag den massive stigning? Det unikke, beskyttede cykelnetværk.

Utrecht Centraal Station, Holland

4.200 cykler kan parkeres i området omkring stationen. Parkeringsfaciliteterne er skjult under trappen, der fører til den nye stationshal. Plus – de første 24 timers parkering er gratis.

Selvlysende cykelsti, Lidzbark, Polen

Denne unikke sti benytter luminophore. Det syntetiske materiale lyser klart blåt, når det lades op af sollys.