Andy Schleck: “Jeg giver mig altid 100 %, uanset hvad jeg gør”

Af Frantiska Blazkova

Vores artikelserie #Ride2Unite, som er sat i verden for at bakke op om og underholde cykelfolket, har sat Eurosport-journalist Laura Meseguer og den kendte luxemburgske tidligere professionelle landevejsrytter Andy Schleck stævne i endnu en livestream for at kaste lidt lys over hans liv dengang og nu og sammenholde hans professionelle liv, som startede i en tidlig alder, med det liv, han har ført efter at have droslet lidt ned og blevet indehaver af en lille cykelhandler og cykelambassadør. Nedenfor bringer vi et par af højdepunkterne.

Andy blev berømt med rekordfart, nærmest fra den ene dag til den anden, da han højst overraskende og i en alder af bare 21 år sikrede sig en andenplads i Giro d’Italia i 2007. Hans valg af en cykelrytterkarriere kommer ikke som den store overraskelse, eftersom både hans bror og hans far og hans bedstefar alle havde valgt at køre ud af samme spor. Til gengæld var der nok ingen, der havde haft nogen som helst forventninger om, at han skulle opnå stor succes nærmest øjeblikkeligt. Dette var noget af det første, han snakkede med Laura om. Hvor storslået det havde været, og hvor fantastisk det havde føltes. Men det var dog ikke alt, der havde været lige lutter lagkage, i begyndelsen. Det hele medførte nemlig også et enormt stort pres og en masse opmærksomhed omkring hans person. Noget, som han skulle håndtere i så ung en alder.

Efter en imponerende lang liste af sejre og succeshistorier tilbringer han i dag sit liv som ejer af en lille cykelhandler i Luxembourg, og han har for nylig også kastet sig over opgaven som formand for Škoda Tour de Luxembourg og som ambassadør for Škodas Tour de France VIP-program. Det eneste, som han i en munter bemærkning fortalte Laura, han kan klage over, er, at hans forretning ikke giver ham helt så meget mulighed for at køre så meget, som han gerne vil, men at han kompenserer for det med svømning og løb. Han kom også omkring sine favoritruter, træningsrutiner og hobbyer.

En fan, som så livestreamen, bad ham om at vælge mellem etapesejren på 18. etape af Tour de France 2011 til toppen af Col du Galibier og førstepladsen ved Liege-Bastogne-Liege i 2009, der markerede et højdepunkt i hans karriere. Efter at have tænkt over det et øjeblik og sammenholdt sine to valgmuligheder valgte Andy det sejrrige øjeblik i Touren 2011.

I februar 2012 efter høringen om Contadors anvendelse af doping ved den internationale sportsdomstol CAS (Court for Arbitration of Sport) blev Schleck efterfølgende tildelt sejren ved Tour de France 2010. © Profimedia, TEMP EPA

 

Vi må heller ikke glemme, at Andy Schleck blot var den anden rytter i historien, som havde vundet den hvide ungdomstrøje tre gange i træk ved Tour de France 2010, hvor han også sejrede på to bjergetaper og var i den gule trøje i seks dage. Touren 2010 dannede også rammen om et famøst øjeblik, hvor Andys kæde hoppede af på en bjergetape, og Alberto Contador derefter stak af fra ham og endte med at vinde. I februar 2012 efter høringen om Contadors anvendelse af doping ved den internationale sportsdomstol CAS (Court for Arbitration of Sport) blev Schleck efterfølgende tildelt sejren ved Tour de France 2010.

Ved at nævne denne skæbnesvangre Tour satte Andy en tyk streg under, at han altid giver sig 100 %, uanset hvad jeg foretager sig – hvilket er noget, han har til fælles med ovennævnte Alberto Contador, hans største rival. Heri udspringer deres gensidige respekt, kan man sige. I forlængelse af snakken om at give sit et og alt fortsatte Andy og talte om sin erfaring med at blive ambassadør for Škodas Tour de France VIP-program. Det indebar, at han skulle op hver morgen kl. 5 for at gøre klar til køreturen med gæster og forberede dagens program. At dømme ud fra den måde Andy beretter om de travle VIP-programdage sidste år på, lader det til, at Andy er en person, som elsker at have travlt.