Vil du være klogere på cykelsport end de fleste? Så skal du lytte til podcast fra Souplesse, som ŠKODA nu sponserer. Netop nu er der en ny podcast om skønheden ved Flandern Rundt, danske talenter og fødekæden for landstræner Anders Lund. De belgiske brostenløb er på vej mod klimaks. Sammen med landstræner Anders Lund ser Souplesse frem mod juvelen Flandern Rundt – og hører om talentarbejdet i DCU. Du kan også vinde cykeltøj fra ŠKODA.

Af Jacob Staehelin

Ronde van Vlaandern er toppen af poppen blandt de belgiske brostensløb. Et helt unikt klimaks for alle dem, der elsker paveer, hellingen og kombinationen af de to.

Det flamske løb er et naturligt samtaleemne i denne udgave af Souplesse, hvor værtsparret er rykket ud af de vante rammer i det københavnske Nordvestkvarter og denne gang er på besøg i DCUs lokaler, hvor landstræner Anders Lund byder indenfor.

Anders Lund kørte selv Flandern Rundt tre gange og er netop kommet hjem fra U23-udgaven af Gent-Wevelgem, hvor det blev til en dansk fjerde- og femteplads. Med afsæt i netop Gent-Wevelgem og E3 Harelbeke, der blev kørt få dage forinden, ser vi frem mod søndagens monster af et løb. 260 km, hvor de sidste 100 km indledes med den legendariske Muur van Geraadsbergen, og herfra er der åben slagudveksling mellem de største navne.

Peter Sagan vandt i 2016, mens Philippe Gilberts vanvidsudbrud over 50 km sidste år var udslagsgivende. Netop de to navne er da også de største favoritter, mener Anders Lund og Lars B. Jørgensen, omend forudsætningerne er voldsomt forskellige for de to. Quick Step er det klart stærkeste hold, mens Sagans Bora-Hans Grohe ser anderledes spinkelt ud. Men i et løb som Flandern Rundt, hvor positionskampen er ubønhørlig, er det ikke nødvendigvis muligt at drage fordel af et stærkt hold – cheferne skal selv på banen langt fra mål.

Lyt til podcasten her:

https://itunes.apple.com/dk/podcast/souplesse-cycling/id1198531940?l=da&mt=2

Souplesse-sponsoren ŠKODA sætter i denne tid et sæt cykeltøj på højkant. Du skal bare skrive, om din brostensfavorit er Flandern Rundt eller Paris-Roubaix på Souplesses Facebook-side.

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies

Du kan finde flere informationer om behandling af dine personoplysninger via cookies og om dine rettigheder i Information om behandling af personoplysninger via cookies og andre webteknologier. Nedenfor kan du også give dit samtykke til behandling af dine personoplysninger til statistikker og analyse af brugeradfærd.